Natur og udeskole samt anden forskning – åben forelæsning ved Peter Bentsen og andre – Skovskolen, Københavns Universitet

Natur og udeskole samt anden forskning – åben forelæsning ved Peter Bentsen og andre – Skovskolen, Københavns Universitet

Naturens potentialer!

Nu skal vi snart begive os rundt på Sydals og have sat ord og billeder (de første billeder er i hus) på naturen i sansemotorikkens tegn. Men først mellemlander vi lige med dette indlæg. Jeg vil nemlig invitere jer med et smut forbi Fredensborg og Skovskolen; – som rummer en del af uddannelsesmulighederne ved Københavns Universitet. Igår var der åben forelæsning ved Peter Bentsen, udnævnt adjungeret professor i udeskole og udeskolepædagogik. Han er den første professor (skrevet phd ved skovskolen i 2010) af slagsen og man må sige, at tiden er moden for forstærket fokus på området. Det her med inddragelse af naturen er altså ikke bare en fiks ide hos mig, men noget som der bliver forsket en del i og der er og bliver igangsat flere tiltag indenfor området. Dette både for at højne sundhedsfremme og livskvalitet hos dig og mig, men også hos børn i udsatte familier, mennesker med særlige behov og børn og voksne med diagnoser. Indlægget her skal ikke blive alt for langt og uoverskueligt, jeg vil derfor forsøge at fremhæve nogle spændende områder med relevans for lige netop dig som læser eller en af dine nærmeste eller bekendte.

Forelæsningen igår havde omdrejningspunkt i naturens potentialer rummer bl.a. social og mental sundhed. Natur og miljømæssig tilknytning (dannelse) støttet op af forskellige videnskabelige – og praksisorienterede tilgange. Hvis man er mere interesseret i selve udeskoleprojektet så følg linket her http://www.skoven-i-skolen.dk/content/teachout

Pædagogens rolle og metode, var endvidere et af de områder, som blev fremhævet som et nødvendighed til at få vendt udviklingen væk fra vores “naturforskrækkede” samfund. Der er brug for rollemodeller, og flere har måske brug for at dygtiggøre sig indenfor området, for at være i stand til at bestride opgaven. Nu hvor forskningsprojektet har resultat af af naturen bestrider et godt læringsmiljø for børn og for at resultaterne ikke bare skal samle støv og blive glemt, kan man eventuelt skride fra viden til handling, med et kursusforløb til Udelivsvejleder; – se mere via dette link http://motorikognatur.dk

Naturen i fritiden i foreninger og ungdomsklubber er også et område, der er fokus på videreudvikling af, og her samarbejdes der med Syddansk Universitet.

Generelt fokus for arbejdet er naturligvis, at hvis vi skal forandre verden, så skal vi gøre det sammen med børnene. Der skal derfor engageres så mange som muligt, der er tæt på de yngste i samfundet hver dag, – gode vaner gror allerede fra starten af livet, og børn gror i natur. Hermed også et opråb til alle forældre 🙂 I blev nemlig også nævnt under forelæsningen. Der er et nyt tiltag med Naturfamilier, hvor familier via sociale medier kan invitere andre familier med ud i naturen. Her eftersøges der naturvante såvel som naturuvante familier. https://nordeafonden.dk/nyheder/nyt-ambitioest-projekt-skal-faa-familier-ud-i-naturen-sammen

Andre fokus i de små kortere oplæg under forelæsningen var fx på, hvilken negativ effekt elektroniske dimser og bylivet har på vores hjerner, hvor de bombarderes med langt flere og forskelligeartede indtryk end de er indrettet til at rumme, – indtryk trækker os kraftigt i forskellige retninger hele tiden. Selvfølgelig set i perspektiv til den modsatrettede positive afstressende effekt oplevelser og erfaringer i naturen har. Der var eksempler på terapi og samarbejde omkring et bål, hvor der blev fremhævet eksempel med adfærdsforstyrrede drenge fra en institution, der kunne samarbejde samt finde egen indre ro omkring bålaktivitet, som det eneste sted.

Der forskes videre indenfor mange af områderne. Og her er der brug for interesserede skoler, institutioner og privatpersoner. Tag kontakt til Peter Bentsen, så sørger han for at formidle kontakten til de ansvarlige indenfor forskellige områder. Fx søges der også børn og forældre til forskning i sammenhæng til ADHD og naturens effekt.

https://www.dr.dk/radio/p1/natursyn/natursyn-kan-adhd-behandles-med-ophold-i-naturen

Motoriske kompetencer hænger ifølge forskningsresultater sammen med senere højere motorisk aktivitetsniveau og bedre motoriske forudsætninger hos den enkelte. Alsidigheden af fysisk aktivitet er vigtigere end intensiteten af den – intensitet forstået som fokus på en bestemt motorisk aktivitet -/ sportsgren. Alsidighed bevægelse går hånd i hånd med bevægelse i naturen – naturen åbner for anderledes muligheder for mere og varieret bevægelse. Det er netop dette, jeg vil uddybe og visualisere i mine blog indlæg her. Hvilket gøres med sansemotoriske briller på.

Alt for nu – og så stiler jeg mod landing i Sydals’ natur og sansemotorikkens verden i næste indlæg

Om Tina

Jeg er 36år og bor i Hørup på Sydals. Arbejder dagligt pædagogisk og privat med børn i et sansemotorisk fokus. Omdrejningspunktet for dette fokus er i leg, natur og nærvær. Jeg blev uddannet pædagog i 2007 og henover vinteren 2017-18 været på 4ugers Motorikvejleder kursus hos Vends Motorik -og Naturskole. Du kan se alle mine bloge på: https://sydals.dk/motorikvejleder/