Barnets første mobiltelefon: Hvornår er tiden rigtig?

Barnets første mobiltelefon: Hvornår er tiden rigtig?

Barnets første mobiltelefon: Hvornår er tiden rigtig?

Noget, der kan fylde meget mentalt for forældre til børn i de mindre skoleklasser, er spørgsmålet om, hvornår barnet må få sin første mobiltelefon – måske endda med eget abonnement. Mobiltelefonen fik først for alvor sit indtog i Danmark i 90’erne, og mange vil nikke genkendende til, at den især ældre generation måske endda stadig har en fastnettelefon i hjemmet. For nogle læsere af denne artikel var det ikke en valgmulighed som barn overhovedet at have en mobiltelefon. Ingen af os havde i hvert fald en smartphone med alle de muligheder – og bekymringer – den bringer med sig.

Tiderne har ændret sig

For blot 20 år siden var der ikke mange børn, der havde muligheden for at ringe eller SMS’e til mor eller far på vej hjem fra skole. Og det er faktisk netop i skolen, at behovet for at have en mobiltelefon er opstået. For når nu Ida eller Oscar har en splinterny smartphone med Pokémon Go og Youtube, hvornår må jeg så få én? Denne dialog mellem barn og forældre opstår pludselig en dag i de fleste hjem. Og så bliver man som forælder tvunget til at tage stilling. Ikke kun om hvornår – men også under hvilke præmisser.

Det synes vi danskere

Men hvor gamle er børn i det hele taget i Danmark, før de får lov? Mobilselskabet Greentel, som bl.a. tilbyder mobilabonnementer til børn, foretog for nylig en rundspørge på Facebook, hvor de bad folk om at tilkendegive deres holdning til, hvor gammelt et barn som minimum bør være, før de må få en mobiltelefon med abonnement. På få dage havde hundredvis svaret.

Resultatet af undersøgelsen viste, at vi danskerne synes, at barnet i gennemsnit bør være 8,8 år gammelt. Line Tarp, direktør hos Greentel, fortæller: ”Det startede som en almindelig facebook-konkurrence, men vi kunne mærke at det her var et emne, der virkelig optog folk. Svarene rakte langt ud over blot et tal. Og folk kom generelt med rigtig gode input og relevante synspunkter. Det bunder jo i, at vi som forældre selvfølgelig er meget opmærksomme på, at skabe de tryggeste rammer. Ikke kun for vores børn, men i dén grad også for os selv”.

Det handler om tryghed

Facebook-tråden blev hurtigt til et forum, hvor folk tilkendegav deres stærke holdninger til emnet. Besvarelserne bar tydeligt præg af, at voksne generelt ønsker, at begrænse børns tidsforbrug på mobilen.

De fleste af os er jo vokset op uden mobil, og klarede os ganske glimrende. Derfor ønsker vi ikke at børnene spilder tiden. Men det lille studie viste også, at det i dag ikke kun handler om alderen – men mere om behovet. Mobiltelefonen er blevet et trygt redskab for både barn og forælder, og for nogle er det smart at kunne fortælle hvor man er, om man kom godt frem til sin legeaftale, eller at man måske er forsinket på vej hjem. Det skaber tryghed, og det er noget af det positive, der er kommet med nutidens teknologi.

 

 

Undervis barnet

At tiderne har ændret sig, er svært at fornægte. Men med nye muligheder følger der som regel også forpligtelser – og det gælder i dén grad også i forhold til børns brug af mobiltelefonen, som i dag lige så meget er en computer i miniformat.

Som forældre bliver vi simpelthen bare nødt til at forklare vores børn om den verden, vi åbner døren til, når barnet har en mobiltelefon med adgang til internet og apps. Sproget kan være grimt på nogle medier, og beskeder sendt digitalt kan være lette at fejlfortolke. Så vi skal afsætte tiden til at lære vores små, at navigere i den her verden. Det kræver tid, erfaringsdeling og nærvær sammen med barnet, men det er det hele værd. Lær dit barn hvad han/hun skal gøre, når deres grænse bliver overskredet, for det gør den på et eller andet tidspunkt.

Handynørden anbefaler børneabonnementer hos Greentel.

Har i god dækning hos Telia, Telenor, CBB m.fl. så er et børneabonnement hos Greentel en rigtig fornuftig løsning. Dækningen er den samme, som hos de store selskaber, men priserne er aldeles fornuftige.

Greentel tilbyder bl.a. billige børneabonnementer, hvor netop trygheden er i fokus. Har man abonnement hos Greentel, kan man altid ringe til mor eller far – også selv om éns taletid en måned er opbrugt. Samtidig får forældrene styringen og overblikket over barnets mobilabonnement, så kontrollen over forbruget forbliver hos forældrene, selv om mobiltelefonen tilhører barnet selv.

Prisen for Greentels mest populære børneabonnement er 48 kr. pr. måned for 1 times tale og 1 GB data, samt fri SMS og MMS. Det koster 0 kr. i oprettelse og der er ingen binding.

 

Om Handy Nørden

Jeg har stor forkærlighed for de mange ting, som man skal sætte strøm til, hælde benzin på, eller bare lege med, uanset om man er 15 eller 95. Nogen vil kalde mig et stor legebarn, andre kalder mig for nørd og er jeg heldig, bliver jeg kaldt Handyman. Derfor har jeg valgt navnet Handy Nørden som jeg synes, lyder som en god blanding af det hele. Men mange af de lækre ting, som man kan købe, kan man ofte få til vidt forskellige priser, og det i sig selv, kan være en jungle at finde ud af. Så jeg håber, at jeg kan være til inspiration og til glæde for så mange som muligt. Når det så er sagt, vil jeg også gøre opmærksom på, at hvis jeg skriver om priser, kan priserne eller vilkår ændre sig hos de virksomheder, som jeg skriver om. Så check altid efter inden, at du blot klikker og bestiller.