Slutningen af oktober måned – en lun efterårsfredag, dog med regnbyger nu og da, sådan er det jo typisk i det danske efterår. Vi er kørt lidt væk fra Sydals denne gang. Vi er nemlig taget på shelter-krebse-tur. Forventningsfulde og klædt på til naturen, er vi kørt til Fyn – nærmere destination – Odense og Davinde Sø. Det med at sove ude i naturen har tidligere været noget, som Sander (på nu 7år) har udtrykt enorm glæde ved. Ligeledes synes jeg også, det er en fantastisk måde at tanke energi på. Den friske luft og lydene fra naturen gør noget godt ved os. Vi kender vidst alle tanken – nu trænger jeg virkelig til at komme ud. Når bare vi er tørre og varme, er naturen det bedste (mest naturlige) sted for os.
Der har dog været en periode, hvor Sander ikke har orket at deltage i shelterture eller bare overnatte i telt herhjemme. Hvor han inden skolestart var enormt ivrig og ikke kunne få nok af det. Skolestarten har virkelig været en hård nyser for en dreng med en umoden sansemotorik. Vi har desuden gennem 0.klasse fået klarlagt, at han også har bøvl med samsynet. Heldigvis har vi både være forbi en rigtig dygtig ergoterapeut og en dygtig optometrist, så det er vi i gang med at træne på plads med forskellige indsatser herhjemme. Derudover er han enorm spændt i sin krop, hvilket til dels kan komme nedefra fødder og ben. Men igen giver psyke på overarbejde også spænding i kroppen. Og netop disse tre fokus i samspil fanger mig rigtig meget – naturen, krop og psyke (sansemotorikken i spil).
Udover samsynet og den dårlige sansemotorik, venter vi nu på afklaring af høreforstyrrelsen APD (auditory processing disorder). Vil forsøge kort at uddybe ovenstående. samsynsudfordringer gør, at øjnene har svært ved at zoome ind på et bestemt punkt – hjernen får derfor altid en diffus fokus tilbagemelding. Drengen fik læsebriller og efter få dage, begyndte han at læse flydende – vi troede blot afkodning af bogstavlydene var ny og derfor det gik mindre flydende. Derudover træner vi ihærdigt med forskellige øvelser, dog altid klap for skiftevis det ene og det andet øje. APD’en gør også, at hjernen trættes af de vedholdende input og indtryk på hørelsen – hjernen kan have svært ved at afkode, hvad øret hører. Især når der er baggrundsstøj eller sætninger med flere led. Vi er spændte på afklaringen næste uge; – er der noget om snakken, eller er drengens hjernes overarbejde pga. hørenedsættelsen, samsynet og sansemotorisk uro og koncentrationsudfordringer i ovenstående. På et tidspunkt bliver man i tvivl om, hvad der er hvad; – og dermed ikke mindst, hvad er den konkrete og bedste indsats.
Helt sikkert er det dog fortsat, at sansemotoriske tiltag som både at gynge roligt i hængekøjegynge samt massagen har en enormt afstressende effekt. Så det er jo fedt som motorikvejeleder fortsat at få bekræftet teorien i praksis. Ikke så underligt, da teorien i stort omfang er konkret og håndgribeligt forklaret. Vi har udover indsatsen herhjemme, været taknemmelige for, den ugentlige udeskole hver onsdag (i 0.klasse) og nu om torsdagen. Det er befriende at vide, at drengen i hvert fald en gang om ugen får lov at få en dag udenfor klasseværelset. Med færre indtryk. Med den forhøjede ro – højt til himlen. Med større mulighed for brug af kroppen. Med flere naturlige sansepauser. Er der mon nogen, der kører mere konsekvent udeskole alle ugens dage? Hvorfor dygtiggør vi os ikke mere indenfor dette område, eller gør vi mon? Er vi på vej? Læs evt. mere her… https://www.skoven-i-skolen.dk/
Derudover laver Høruphavspejderne DDS et enormt godt stykke arbejde. Sander nyder at komme afsted hver onsdag, og dette har han holdt fast i, at have overskud til uanset hvor mentalt træt skoledagen det sidste års tid har gjort ham. Udover de gængse aktiviteter i skov og omkring bål, lær at klare dig, gør noget godt for andre – fornuftig dannelse (vil jeg mene), har der bl.a. også været fokus på danmarkshistorie og sidenhen forskellige eksperimenter (naturfaglighed).
Vi lever som nævnt i tidligere blogskriv i et samfund, hvor der er pres på den enkelte. Vi tvinges mere eller mindre til at følge trit med en rivende udvikling. Vi ved meget om den mest effektive læring – ved udnyttelse af hjernens ressourcer. Dette sætter fagpersoner løbende forskelligt fokus på. Bl.a og Ann-Elisabeth Knudsen (som gennem en årrække har arbejdet med og skrevet om neuropsykologi og hjernens funktioner). Hun er lige kommet med en ny bog i år – ”Børns hjerner” – Hjerne, leg og dannelse i dagtilbud – og et opgør med tanken om tvangsmodning af børn!
Især knytningen til den sidste del, giver for mig personligt, stor mening i forhold til det samfund vi er en del af, hvor vi fortsat presser på med kognitiv læring. Efter 4måneder i 0.klasse havde jeg en dreng (der havde knækket læsekoden) og i to en halv måned havde han haft letlæsningsbøger med hjem for at holde det ved lige, derudover havde vi suppleret med bøger fra det lokale bibliotek, også matematik og talforståelse klarede han fint. På trods af sin faglige kunnen, var skolen ingen succes, og han troede ikke på, at han var god til at gå i skole. For som han selv udtrykte det: ”Mor jeg er ikke god til at gå i skole, for jeg kan ikke opføre mig, som lærerne vil have jeg skal.” Det er ikke svært her at se for sig, hvordan en 6årigs hjerne er på overarbejde. Flere af vi voksne kender også det der med endnu, at stå foran så mange uskrevne (bevidst rammesatte) faktorer, at vore hjerner er lige ved at sprænges. Hvor vi må unde os selv en pause. Ønsker du at dykke lidt dybere i levende beskrevne fakta omkring naturens styrke, og indvirkning på opretholdelse af psykisk og fysisk overskud, så vil jeg anbefale Lasse Thomas Edlevs ”Naturterapi oplev naturen – styrk livet”.
Generelt bliver vi bedre og bedre til at komme ud og bruge naturen. Og udover at vi har brug for den, har den faktisk også brug for os. Den har brug for os til at passe bedre på den. Når nu der er børn, som allerede i børnehavealder udtrykker enormt ansvar for at passe på naturen, hvorfor er synes det så svært for nogle voksne, som burde vide bedre. Afskrækkes de ikke, af de 5 plastiksupper, klimaændringer og mindre om end betydningsfulde fokus med affald som dyrefælder osv….? Vores 4årige havde mistet nogle handsker på legepladsen, da vi er rundt for at lede en efter dem udbryder hun: ”Mor de er sikkert allerede blæst ned i Middelhavet”.
Senere den dag læser jeg godnathistorie – “Det drejer sig om” –serien – ”Den foranderlige jord” (bog lånt på skolebiblioteket). En god gammel sag fra 1980, der ret tidligt i indledende afslut fortæller om vigtigheden at vi mennesker værner om naturens liv; – dyr såvel som planter og vandet i vores søer og floder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er blevet klogere de sidste 30-40år (gennem bogens levetid), dog har vi åbenbart så travlt, at nogen ikke når hen til skraldespanden, inden skraldet dumpes, eller når at overveje den altoverskyggende forskel der er mellem de to fakta, vi kan vælge udgangspunkt i – vi kan bruge af naturens ressourcer eller lære at være i et med naturen og dermed værne om den til fordel for både den, os selv, og generationerne som kommer efter os.
Selv oplever jeg nogle gang en higen efter at komme ud. Det kan faktisk kræve tilvænning tilbage til livet indendørs, når man i et døgn har været ude og i et med naturen på den intense måde, som man er ved disse shelterovernatninger. Og det er da helt fantastisk at opleve efterårets lune, der den ene eftermiddag byder på lun temperatur og mild vind. Den næste morgen vågner man op til rusk i træerne, grå himmel og vedvarende regnbyger. Ikke et eneste barn brokkede sig over dette. Hvilket må være ubevidst påskønnelse af naturens afstressende effekt. Ønsker jeres familie også at komme mere ud, men er i tvivl om at komme i gang, så tjek følgende ud… https://www.naturfamilier.dk/sonderborg/
For jer der er interesserede i endnu mere, vil jeg til slut komme med endnu en litteraturhenvisning på en ny bogudgivelse fra 2019. Den handler om Børn og unges trivsel (som titlen også lyder) – Et tværprofessionelt ansvar. Og det der især fænger motorikvejlederen i mig er en del af introduktionen på bagsiden som lyder således: “Der argumenteres ikke mindst for betydningen af kropslige ressourcer i forbindelse med trivsel”. Altså igen tilbage til fokus – krop og psyke/-mentalitet-/trivsel og vitalitet er tæt forgrenede størrelse. Og altså i denne blog også set i nær sammenhæng til samspillet i og med naturen.