Sydals Håndboldklub

Sydals HK fortsætter i 3. division

Sydals Håndboldklub

Der bliver alligevel rig lejlighed til at se divisionshåndbold i Sydals-Hallen den kommende sæson. Man kan sige, at talemåden ”den enes død, den andens brød” er kommet kommunens næsthøjest rangerende klub i møde på den gode måde. To kedelige konkurser i dansk håndbold – Fredericia og HC Fyn – har medført udtrækninger i divisionerne, og dermed fik Sydals HK tilbudt at blive i rækken, selv om det ellers glippede i en allersidste, nervepirrende omkamp i april.

Men netop det faktum at Sydals HK rykkede ned med den mindst mulige margen var afgørende for, at netop vi fik tilbuddet om at forblive i 3. division. Forhåbentlig vil publikum den kommende sæson få et mere stabilt divisionshold at se. Sidste sæson gik faktisk rigtig fint indtil jul – derefter var der lidt langt mellem de gode kampe.

Trænere for seniorholdene er fundet til den nye sæson. På herresiden bliver der tale om et gensyn, idet Claus Schürmann, som for nogle år siden trænede damerne i 2. division, er tilbage. Mange vil formentlig kende Claus i forvejen, idet han bor i Tandslet og er lærer på Tandslet Friskole. Hos damerne er der lavet aftale med Thomas Larsen, som også er et kendt ansigt i Sydals-Hallen, både som spiller og træner for børnehold i Sydals HK, men også som søn af hallens tidligere bestyrer, Annette Andersen.

Sydals HK kan i disse år glæde sig over fin medlemsfremgang i børnerækkerne – en tilgang, som kan tilskrives gode aktiviteter og gode trænere. Indsatsen blev tidligere i år belønnet titlen ”Årets Børnehåndboldklub” i Jydsk Håndbold Forbund. Tilgangen har givet store udfordringer med at få plads til alle i hal og multisal, men puslespillet er nu faldet på plads – se træningstider og kontaktpersoner her i bladet.

#sydals #håndboldklub #haandboldklub #sydalshåndbold #tandslet #Als #sydalshallen

Address

Address:

Mommarkvej 352, 6470 Sydals

Planlæg Min Rute
Klik på knappen for at se kortet

Leave a Review

Din besked