Nordals Musikfestival

Nordals Musikfestival afholdes årligt i 2. weekend i juni måned, fordelt på 2 dage.

I de idyliske omgivelser på Nordborg Slot, bli’r der både plads til nostalgi, fællessang og helt nyt musik.

Nordals Musikfestival ønsker at fremme lokale musikere, og tilbyder derfor lokale amatørbands og grupper, at de kan optræde på 1 af vores scener. Se mere på  Amatørtilmeldingen.

Nord-Als Musikfestivalforening har afholdt den årlig musikfestival siden 1981. Festivalen er kendetegnet ved at tælle hele familien. Her kommer både børn og voksne, gamle og unge. Festivalens omgivelser på Nordborg Slot som i det daglige er en efterskole , er helt unikke og med til at skabe en fantastisk stemning. Alle koncerter foregår udendørs fordelt på tre scener, Gårdscene, Parkscene og Outsidescene.

Der lukkes maksimalt 6.500 personer ind pr dag, heraf ca. 500 hjælpere

 Vi er medlem af: Dansk Live & FollowMusic.
Musik festivallen har hele 3 forskellige scener, og har haft besøg af landets bedste kunstnere, som f.eks.:
D:A:D, Tina Dickow, Magtens korridorer, Nik og Jay, Dizzy Mizz Lizzy, Rasmus Seebach, Medina, Thomas Helmig, Kim Larsen, Burhan G, Lukas Graham, Duné, Suspekt, Italo Brothers og Alphabeat.

 

Du kan se aktuelle nyheder her: 

 

Billetsalget går altid forrygende, så køb derfor ALTID billet i god tid. Køb på BILLETSALG.DK og i ARBEJDERNES LANDSBANK NORD-ALS (ER DU IKKE KUNDE I AL-BANK SÅ HUSK KONTANTER). Følg med på FACEBOOK.

CAMPING

Bor du længere væk, eller vil du bare slippe for hjemtransporten, er der mulighed for at overnatte på festivalens Campingplads.


Camping Luffe, ligger få hundrede meter fra festivalpladsen.

Pladsen er, i lighed med tidligere år, opdelt i en ungdomscamping med telte og et blandet område, hvor vi tilstræber lidt mere ro.

Selvom vi har vagt på pladsen der skal sikre at ordensreglerne overholdes, kan der ikke undgås en del larm på pladsen. Hvis du vil være sikker på en rolig nat, kan vi henvise til en af områdets officielle campingpladser.
Der er adgang for telte, teltvogne samt campingvogne – af hensyn til pladsforholdene må der ikke opsættes fortelt.

Pladsen fyldes fra “en ende af”, det er altså ikke muligt selv at vælge placering. Hvis I er flere, der vil ligge sammen, er det derfor en fordel, hvis I følges ad. Bliver der udsolgt henviser vi til områdets officielle campingpladser

I 2015 prøvede vi at sælge pladser til campingpladsen i forsalg, men det lykkedes ikke særligt godt for os, af flere årsager. Derfor har vi besluttet at gå tilbage som vi altid har gjort, hvor vi fylder pladsen op fra en ende af.

Det koster 130 kr. at få bånd på til Campingpladsen. Båndet giver adgang til alle dage. Hvis man har en lørdagsbillet, er det dog først muligt at komme ind på campingpladsen lørdag morgen.

Der opkræves et depositum på 200 kr., som returneres når pladsen efterlades rengjort.

På campingpladsen er der opstillet en badvogn som er til fri afbenyttelse.
Badvognen har åbent:
Fredag 7-13 & 15-18
Lørdag 7-13 & 15-18
Søndag 7-11

 

FORENINGEN BAG

Nord-Als Musikfestivalforening er foreningen bag festivalen.


Foreningens formål er at støtte og udvikle det lokale musikliv. Det gøres blandt andet ved at støtte et musikværksted, hvor amatørbands kan øve og indspille. De 25-30 aktive medlemmer, der arbejder før, under og efter festivalen, gør det frivilligt og ulønnet. Også de 8 mand der sidder i den daglige ledelse. Under festivalen får vi desuden hjælp af en stor gruppe frivillige, samt af forskellige lokale foreninger.

Den anden søndag i hver måned mødes vi på vores lager på Oksbølvej 4 i Nordborg til det såkaldte Søndagsmøde. Her fortæller sekretariatet og grupperne, hvad der arbejdes med og evt. problemer tages op.

Hvis du har lyst til at deltage i planlægningen af Nord-Als Musikfestival så mød op på Søndagsmødet eller kontakt formand Karsten Fibiger 2012 7756

Address

Address:

Slotsgrunden 1, 6430

Telephone:
Kontakt Ejer
Planlæg Min Rute
Klik på knappen for at se kortet

Leave a Review

Din besked