Loader…

Vibæk Mølle

Vibæk Vandmølle ligger i et dalstrøg nær Vibøge på Sydals.

Møllegården, som i dag er smukt restaureret, ligger i et fredet og naturskønt område syd for landevejen mellem Sønderborg og Skovby, cirka fire kilometer øst for Høruphav.

Møllen er den eneste af de oprindelige 10 alsiske vandmøller, som er bevaret. Den blev opført i 1756 og var i brug, indtil det i 1938 ikke længere var rentabelt at fortsætte driften.

I sommermånederne er der adgang til mølleanlæget i åbningstiden, som er fra ca. kl.10 og til kl 17 og året rundt kan der arrangeres rundvisninger efter nærmere aftale

Hver sommer arrangeres der aktivitetsdage, hvor såvel den store ovn som vandmøllen (hvis der er tilstrækkeligt vand) er i brug.

 

Møllens oprindelse

Om Vibækken fortælles at møllen har ligget et par kilometer længere oppe ad bækken ved Mulhuse, hvor en vandmølle kan spores tilbage til 1500-tallet.

Den nuværende mølle blev opført i 1756 og placeret sydligere end den oprindelige mølle, nærmere Taskland. Årsagen til, at Vibæk Mølle blev flyttet længere ned ad bækkens løb, var, at den derved kom til at ligge tættere ved havet, så transportvejen blev kortere. Flytningen betød også større faldhøjde, og at strømmen blev stærkere.

Der kunne opsamles lidt mere vand, når afstanden til bækkens udspring var længere. Der var rigeligt med vand om vinteren, men vandforsyningen var et problem om sommeren.

En dendrokronologisk analyse har vist, at tøm¬meret, der er anvendt i den nuværende mølle, blev fældet omkring 1550, og på Johan Mejers kort fra 1649 ses den gamle vandmølle sammen med otte andre vandmøller. Der eksisterer desuden en omtale af den første mølle fra 1715.

Der klages over vandmangel om sommeren, da mølledammen bruges til græsning på denne årstid.

 

Rundvisninger

 Er man en gruppe på ca. 10 – 15 personer eller endnu flere – foretager vi meget gerne rundvisninger – antallet er ikke afgørende.

Vi har kompetente personer til at vise rundt og fortælle om Møllens historie.

 

Rundvisninger koster almindeligvis 20 kr. pr person – og tager ca. en time

beløbet går direkte til Møllens bevarelse, men hvis man har lyst til at betænke møllen med et større beløb er man meget velkommen til det.

Man får lov til at komme over det hele – bortset fra stuehuset – og man må røre ved tingene.

Hvis det er i den rette periode, er der også mulighed for at man kan få lov til at opleve vandmøllen i aktivitet – men der er der desværre en del restriktioner med hensyn til miljø osv.

Der er også mulighed for at vi kan være vært ved et mindre traktement hvis det har interesse – så kom med jeres ønske – så finder vi en god pris.

 

Adresse

Adresse:

vibækmølle 3, 6470

Planlæg Min Rute

Åbningstider

Mandag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Tirsdag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Onsdag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Torsdag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Fredag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Lørdag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Søndag

10:00 - 17:00 i sommermånederne

Klik på knappen for at se kortet

Skriv en anmeldelse

Din besked