Kom og spil fodbold i HUI! Men pas på, det er vanedannende. Man kan sagtens blive afhængig, selvom man nærmer sig sit fjerde årti. For mit vedkommende er det dog en genoplivet afhængighed, der har været sat i standby så længe ungerne var små. Hvad er det fodboldspillet kan? Og hvorfor anbefales alle damer bosat på og omkring Sydals og Sønderborg at komme og være med?
Hvad får man ud af at drøne hovedkulds rundt med pulsen oppe? Hvilken flok damer gider dog det? Tja, det er vi mange forskellige som har fundet fidusen ved. Aldersspredningen er vid – over 20års forskel på yngste spiller og alderspræsidenten (mig). Ligeledes spænder niveauet fra nybegynder til meget erfaren og os der har været lidt inde og ude af dette game de sidste godt 20år.
Mangler vidst stadig at få svaret på, hvad man får ud af det. Man får udløst en masse stressreducerende mekanismer ved at få pulsen op i gear, ved at grine og være en del af et fællesskab, men selvfølgelig også ved at jorde nogle bolde i netmaskerne. Vi er altså en gruppe, der nyder at drøne rundt efter den samme bold, som vi alle vil have ejerskabet over og styre retningen af sammen med vores holds medspillere. Det er berigende at være en del af et fællesskab, på tværs af alder og forudsætninger. Fælles for alle er nemlig, at vi endnu ikke er blevet for gamle til at lege. For det er lige netop, hvad det er, der foregår for os sådan en aften. Vi leger! Vi får alle et kick af at lege på lige netop denne måde. Leg er essensen af damefodbold i HUI. Kom selv og prøv det på egen krop, – lige præcis du er også velkommen! Sidder du og er mandlig læser, skal du ikke snydes, der er selvfølgelig også herrehold.
Må citere: ”Man bliver aldrig for gammel til at lege. Man bliver gammel, hvis man stopper med at lege.” Når vi leger, er vi individer, der interagerer med omverden via vores kroppe. Vi sanser og erfarer og det er sund læring. Den naturlige sunde læring går gennem kroppen. Tænk på, hvor svært det ville være for hjernen at forstå begrebet sociale konstellationer, hvis den ikke via nervesystemet havde fået sendt gentagne sansede erfaringer af oplevelser i sociale konstellationer. Tænk så på, hvor svært det er for barnet at begå sig i den sociale verden, hvis det ikke har skabt sig nuancerede erfaringer via kropslig sansning (nervesystemet) om, hvad der foregår og på hvilken måde i disse sociale sammenhænge. Hvilken type hjerne og forforståelse udvikler vi mon, ”når vi sidder vores læring ind” i rum med veluddannede og velmenende mennesker, der ved en masse om kognitive læreprocesser. Tænk bare på, hvor gode vi er blevet til at visualisere barnets sprogindlæring. Der er så mange film og bøger og billeder, at vi ikke længere behøver at komme ud og sanse for at lære ord og begreber. Men hvor meget kan hjernen mon rumme at der bliver puttet ind via ører og øjne? Hvordan har vi det selv efter en kursusdag, hvor vi har siddet stille og modtaget på denne måde? Prøv evt. at regne lidt på, hvor mange timer i ugen vores børn modtager på denne måde, og hvor mange timer de modsat lærer via sansede erfaringer ude i naturen og kulturen via kroppen. Jeg skal ikke gøre mig hellig på det punkt, jeg er selv en del af den kultur.
Lidt om sansemotorikken i fritiden. Vi skal sanse og vi skal huske den allerførste sansning der foregår; – inde i øret, hvor væskerne skvulper. Det gør de når vi inde i livmoderens bevæges rundt og følesystemet starter sin udvikling i det meget tidlige fosterstadie. En udvikling, som skal holdes i gang og vedligeholdes hele livet. Så her kommer en opfordring til alle, husk at lege med kroppen i brug. Vi får bedre balance, når vi tumler, triller, slår kolbøtter, gynger, svinger, drejer rundt, – Ja jeg tænker det begynder at blive visuelt, hvad vi kan finde på i legen med hinanden. Bedre balance og bedre kropsstabilitet giver selvfølgelig også bedre fodboldspillere. Så i stedet for at løbe op og ned af bakken anbefaler motorikvejlederen at vi husker at krybe og trille. At vi går trillebør og danser med ungerne (her kan man jo engagere de voksne derhjemme). Et velstimuleret sansesystem gør også, at ungerne bedre kan koncentrere sig og holde fokus, også givtigt på fodboldbanen eller andre steder med fælles fokus. Kommer også lærerne til gode, og jeg vil forsøge i et blog oplæg snarest at fortælle lidt om de gode tiltag der foregår i skole og SFO’en her i Hørup, hvor vi bor. Mange børn smider sig/-vælter rundt, når de spiller fodbold, og vi tænker måske at de fjoller og spiller seje, sjove, smarte. Men faktisk kommer nogle så meget ud af balance når vægten lægges over på det ene ben, at de ikke har andre muligheder. Mere om disse børn i oplægget om nutidens uro i skolen. Andre med ikke velstimuleret sansemotorik har ikke stabilitet i kroppen, og kommer derfor ud af trit, når der kommer nogen i nærheden af dem, eller de oplever en hurtig omend forholdsvis let berøring af et andet barn, som løber forbi.
Vores kroppe bliver også hurtigere slidt op når vi ikke får lov at bruge den, og bruge den på en god måde fra vi fødes og resten af livet. Skæve accillessener. Stramme hasemuskler. Overstrakte led. Er nogle af de tidlige tegn på, at vores kroppe er “på afveje”. Og at vi måske allerede som alt for unge, begynder at rammes af ømhed og smerter forskellige steder i kroppen. Skæv fodstilling, ”skæv” brug af resten af kroppen. Tidlige knæ og rygudfordringer.
Jeg vil herunder dele foto af vores egen datters slid af skæve ledsammenstød på bløde ankler, og en ekstra vågen hjernestamme og megen kropslig aktivitet. Hun har stået og gået ved normal alder. Vores søn har derimod skævhed oppe i knæerne – han stod op med 8 måneder og gik rundt ved tingene i 6-7 måneder inden, han mestrede at give slip og gå. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde vi naturligvis lavet andre legende aktiviteter med ham nede på gulvet, frem for at lade ham følge hans egen udviklingstempo og stå så meget op på benene og lave skæve ledsammenstød i knæerne. Vil I vide mere og spørge til råds omkring eget barn, er I selvfølgelig meget velkomne til at sende mig en besked.
Jeg har taget mit efteruddannelseskursus ved Vends Motorik – og Naturskole. Vi har brugt bøgerne ”Grundmotorik” – testning og træning samt ”Brug din krop” – teori – testning – træning. De to bøger er bl.a. med Anne Brodersen som forfatter. Anne Brodersen varetager fortsat en stor del af undervisningerne til motorikvejleder. Udover de to bøger, trækker jeg især også min viden fra Kjeld Fredens ”Læring med kroppen forrest”. Læring med kroppen forrest uddybes bl.a. simpelt således. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden. Bogen er bygget op omkring den nyeste kognitionsforskning.
https://www.motorikognatur.dk/?fbclid=iwar13gakvi_4togmctk45cu97wxr4slqlawu5qhffe3_6_vrhg-9cqu4fsvo
Tjek ovenstående link for at undersøge mere omkring Motorikvejlederuddannelsen (fire ugers kursus) hos Vends Motorik – og Naturskole. Find diverse artikler. Og tjek bl.a. også deres kurser indenfor natur.
Kjeld Fredens uddyber i nedenstående klip essensen af teorien i hans bog; -uddyber med korte eksempler omkring den nyeste kognitionsforskning.
