Sydals

Sidste år samme dato skrev jeg et blogindlæg om en lun efterårsdag, hvor man lige kunne mindes sommeren. Idag var også sådan en dag. Jeg har nydt hele dagen udendørs på mit arbejde, hvor der er blevet syslet med stort og småt. Der har været masser af fællesskaboplevelse. Der er blevet leget, grinet, tumlet, eksperimenteret, talt og sunget – samt meget andet, der knytter os sammen i nuet. Og sådan er det med naturen – den forener på en livsbekræftende måde. Den giver ny energi og store såvel som små menneskers hjerner skal have tilstrækkeligt af dette. Jeg håber i den kommende tid, at der bliver mere tid til at komme med små oplæg herinde. Tanker og ideer skal vel også deles og gives videre af og til. Og helt sikkert er det, at naturen er blevet det helt store emne. Der er fortsat masser af forskningstid lagt i forskellige naturfokus. Og vi bliver fortsat mere enige omkring vigtigheden af at komme ud, hvor der er “højt til loftet” og plads til de store armbevægelser. Hvor indtrykkene er få og afdæmpede. Selv har jeg også valgt at sætte ind på dette område nu. Det er ca. 2år siden at jeg […]

Gensyn med Kærneland idag! Kærneland, der nærmest fungerede som vores andet hjem i sommers. En pragtfuld solrig sommer, som de færreste af os glemmer lige foreløbig. Ældstebarnet ville ellers gerne have været på skøjtebanen igen, men havde lovet lillesøster en strandtur. Hun var nu godt nok ærgerlig over, at vi ikke havde hendes strandting med. Og så havde hun vidst glemt, at der er nogle issues mellem hende og “det der tang noget”, som skyller op på stranden. For lidt over en måned siden var vi ved stranden på Kegnæs som afslutning på spejder, og hun var ved at gå helt i spåner over, at skulle gå gennem tang med vinterstøvler på. Dog hjalp beskeden om, at de støvler var bygget til at gå i tang, og hun overgav sig. IIiiihhh altså den kære overreagerende følesans. Idag var beskeden dog: “Jamen idag, har jeg altså bare ikke lyst til at gå på det”. Så måtte hun jo gå udenom eller springe over. Efter noget tids leg og hygge, glemte hun nu alt om kampen med tang. Men skrev lige igen mig selv bag øret, at vi må komme noget oftere. Tak til verdens bedste dagplejemor, der sørgede for at ældstebarnet […]