Gensyn med Kærneland idag! Kærneland, der nærmest fungerede som vores andet hjem i sommers. En pragtfuld solrig sommer, som de færreste af os glemmer lige foreløbig. Ældstebarnet ville ellers gerne have været på skøjtebanen igen, men havde lovet lillesøster en strandtur. Hun var nu godt nok ærgerlig over, at vi ikke havde hendes strandting med. Og så havde hun vidst glemt, at der er nogle issues mellem hende og “det der tang noget”, som skyller op på stranden. For lidt over en måned siden var vi ved stranden på Kegnæs som afslutning på spejder, og hun var ved at gå helt i spåner over, at skulle gå gennem tang med vinterstøvler på. Dog hjalp beskeden om, at de støvler var bygget til at gå i tang, og hun overgav sig. IIiiihhh altså den kære overreagerende følesans. Idag var beskeden dog: “Jamen idag, har jeg altså bare ikke lyst til at gå på det”. Så måtte hun jo gå udenom eller springe over. Efter noget tids leg og hygge, glemte hun nu alt om kampen med tang. Men skrev lige igen mig selv bag øret, at vi må komme noget oftere. Tak til verdens bedste dagplejemor, der sørgede for at ældstebarnet jævnligt kom ud og rodede i forskellig slags natur. Hans issues har slet ikke været i samme omfang.
Mild vinterdag – fantastisk formiddag ved Kærneland
Som billederne viser nød vi formiddagen med stille aktiviteter. Der blev tegnet i sandet, spillet bold, vendt sten i forskellig størrelsesorden. Vi fascineredes over de helt og delvis udtørrede brandmænd samt hvordan selv den tunge mængde tang fulgte med stenen, da vi løftede den op. Vi nød den friske luft og stilheden. Kravlede op og ned af græskanterne og rundt i sandet. Yngstebarnet fik fyldt den ene lomme af flyverdragten med så mange sten, at det faktisk gav overbalance, da hun lænede sig over til siden for at sparke til bolden. Hvilket åbnede for eventyrbilleder i tankerne og naturtro forestilling om ulven i Rødhætte, der dratter i søen, når den læner sig frem for at drikke vand efter at jægeren har fyldt vommen på den med sten.
Vi kunne også have nydt lørdag formiddag med film. Men der sker oftest det, at vores unger bliver rastløse efter at have siddet stille i fordybelse for længe. Så sådan en tur er langt sundere for humør og medfører færre konflikter. Og det milde vintervejr er da også pragtfuldt disse dage. Her ved sommerhuset på Sydals er der tre ud af fire dage spillet fodbold ind i solnedgangen, bortset fra igår, hvor aktiviteten stod på skøjteløb indtil solen havde trukket sig så langt væk at mørket var sat ind. Det er fantastisk at slutte dagene ude i naturen. Og herunder er der links til jer, der gerne vil læse mere om, hvad det er, der sker med hjernen ved for meget skærmtid og andre stress fremprovokerende faktorer i vores samfundskultur, samt til en uddybning af naturen indvirkning på vores psykiske velbefindende.
Ihvertfald skal vi næste uge forbi Kærneland igen og så skal der pakkes støbegips, spand og skovl. Nydes at juleferien fortsætter lidt endnu for Dicte og jeg.
