Sønderborg bibliotek – en skjult perle lige midt i det hele
Sønderborg byder på et væld af spændende og smukke seværdigheder, hvoraf enkelte endda er kendte langt ud over Sønderborgs og Danmarks grænser. Men Sønderborg byder også på mange lidt mindre skatte, som er lige så fantastiske, men som ikke altid får lige meget opmærksomhed i turistguider, blogs og aviser både online og i fysisk form. En af disse ’hidden gems’ er Sønderborgs flotte hovedbibliotek, som året rundt har mange helt enestående tilbud til både unge såvel som ældre – tilbud man måske slet ikke forbinder med en tur på biblioteket. For mange konnoterer et bibliotek måske en støvet sal med endeløse rækker af kedelig og ældgammel litteratur, men med en central placering lige midt i byen er let tilgængelig uanset hvilken transportform man ynder at benytte sig af, og et indgangsparti og en indretning, som er mere end indbydende, er Sønderborg bibliotek meget langt fra at være støvet eller kedeligt.
Netop indretningen er faktisk værd at dykke lidt dybere ned i. Man kommer ind i biblioteket via den store flotte glasindgang, som med de mange lysindfald giver en varm følelse af at her er man velkommen, og når man kommer lidt længere ind åbner huset sig i flere spændende retninger, som alle er fyldte med spændende litteratur og som samtidig byder på et væld af interessante og sjove aktiviteter. Først fremmest er det imidlertid værd at bemærke de mange små hyggekroge og læsehjørner, som er på biblioteket, og netop disse er vigtige dersom de giver muligheden for at slappe af i omgivelser som indgyder ro samtidig med at man kan fordybe sig i hvilket som helst emne man har lyst til. Man kan naturligvis vælge at gøre at brug af dette alene, men disse små lommer kan sagtens rumme flere personer, og man kan endda også tale sagte sammen uden at forstyrre nogen.
Er man ude efter komplet stilhed og et helt uforstyrret rum til koncentration, så er bibliotekets skønne læsesal bestemt et sted, som er værd at besøge. Udover en følelse af et ægte biblioteksstudiemiljø byder dette enestående rum naturligvis på alle tænkelige nødvendige faciliteter til en studie- eller læseseance såsom gode stole, lukkede læsepulte, strømstik til computer eksempelvis samt selvfølgelig bibliotekets hurtige Internet. Det er super at bruge en eftermiddag her og svømme væk i en bog eller lydbog og lade et koncentreret fokus på et stykke litteratur være en befriende ven, som holder kimende telefoner, tekstbeskeder og sociale mediers hærgen væk for en stund. Et lille men godt tip inde man går ind og sætter sig til rette med sin udvalgte bog, er at sætte netop telefoner og andet udstyr, som potentielt kan give lyd fra sig på lydløs, eller måske endnu bedre at slukke det helt.
Man kan naturligvis ikke beskrive Sønderborg bibliotek uden også at nævne både bibliotekets personale samt de rigtig gode arrangementer, som biblioteket forestår. Startende med personalet, så er det et særligt aktiv for dette bibliotek både for lokale men især også for turister, som har lyst til at opleve stedet. Personalet er fantastisk hjælpsomme og bevendte på engelsk, og hvad end man søger (næsten) kan de garvede bibliotekarer finde og henvise til på ingen tid, og adspurgt er de meget villige til at dele deres egen viden om spændende og eventuelt ny litteratur inden for specifikke emner. Dette er en stor hjælp særligt, hvis man er på jagt på helt ukendte litterære territorier. Det er også ofte det faste personale, som forestår arrangementerne på biblioteket, og det er efterhånden en veludviklet evne for de ansatte på Sønderborg bibliotek for uanset om det er en digtoplæsning, som foregår i en kunstnerisk sfære eller et børneevent med skuespil er afviklingen i top og kan overværes af alle ung som ældre.
Det kunne siges meget mere om Sønderborg bibliotek for huset rummer et utal af overraskelser, som passer til et væld af forskellige interesser og aldersgrupper, hvilket også er hvorfor biblioteket også har opnået nævnelse blandt Danmarks bedste biblioteker i andre medier såsom blandt andre Modevidenskab, som en af de større, men man kan naturligvis ikke få oplevelsen ved at kun at læse om det, så opfordringen herfra skal lyde: afsted og besøg det selv og mærk rummet, faciliteterne, arrangementerne, atmosfæren, menneskene og den dejlige litteratur – hellere i dag end i morgen.