Skønt for krop og sjæl – humøret i top!

Forskellige organisationer arbejder med fokus på, at vi skal mere ud og bruge/have oplevelser i naturen, være en større del af naturen og have større etisk ansvar omkring at passe på naturen. Dette ikke kun fordi, at vi skal værne om naturen for miljøets skyld. Men også med et stort fokus på det, som vi selv får igen, når vi bevæger os rundt og erfarer naturen. Selv skulle vi også herhjemme have været meget bedre til at bruge naturen i samspil med vores den mindste i en tidligere alder. Især fra to et halvt års alderen begyndte vi at opleve “hysteri” omkring alt det, der kan krible og krable og flyve rundt i naturen. Krabber, frøer, myrer, fluer, bier, bænkebider; – ja selv mariehønen ynder hun at studere på afstand. Hun skulle nødigt risikere at det rører/rammer hende. Det har omdrejningspunkt i dét der med en overreagerende følesans, – den overaktive hjernestamme, som ikke var stimuleret i ro, – samtidig med at hun fik lov at få en masse førstehånds sanseindtryk af alle disse dyr og krible krable insekter i trygge rammer. Desværre ser det ud til, at andre børn er hårdere ramt. Friluftsrådet har lavet lidt statistik for 2018 ved at spørge op mod 3000 forældre til børn i alderen 2-15år, omkring deres færden i og syn på natur. 15% af børnene har ikke prøvet noget så banalt som at hoppe i en vandpyt. 15% af de adspurgte forældre vil ikke have at deres barn får mudder i ansigtet. For flere tankevækkende facts følg linket herunder.

https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/image/new-piktochart_32180271.png

På trods af at nedenstående link fører til en artikel fra 2011, er den altså stadig høj aktuel. Det er fortsat vigtigt at slippe legen fri. Og der er stadig en pointe i, at kloge børn har jord i hovedet. For vil vi helst have aktive og beskidte børn, der har bevæget sig til træthed via sansende leg i socialt fællesskab, eller de børn der er mentalt trætte af at sidde indendøre med alt for lidt luft, alt for mange syns- og lydindtryk, samtidig med at alt for meget i løbet af dagen er kommet ind som læring via hjernen alene; – altså udenom kroppens erfaringsdannelse og derfor med høj risiko for at have kørt barnet mentalt træt og pirrelig.

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/3241E716841B24E2C125785300399C4F

Vi er så heldige at bo i Hørup og dermed blot en god kilometer fra Lystbådehavnen i Høruphav – skoven og gendarmstien dernede. Vi tager af og til et smut derned. Nyder synet af sejlbådene (lige nu et syn med fortsat færre skibe på vandet). Men stadig i uge 34 kunne man gå en aftentur og fornemme feriens afslappende effekt på dem, der endnu ikke som jeg selv var på arbejde igen. Tyske turister der sad og nød fællesskabets ånd under åben himmel og til duften af grill. Det var nemt at blive påvirket positivt af den afsmittende stemning. Det var afstressende i sig selv med sensommerens friske og lune aftenluft. Der var absolut højt til himlen og masser af natur. Vi nyder at kunne gå langs med lystbådehavnen, videre ved vandkanten og se over til Kegnæs, slippe af med mental træthed. Og for Dicte på 3,6år er det altid en sport i sig selv at opdage, hvor ænderne svømmer rundt den pågældende dag. Vi mangler dog fortsat at opfylde hendes enorme sejllyst, som hun ofte på forskellig vis får udtrykt.

Man kan vælge to naturskønne ruter videre hernede ved Høruphav. Der er den naturskønne tur langs Trillen, som jeg gerne vil præsentere i et andet blogindlæg. Og så er der turen gennem skoven, der byder på adskillige stier, herunder bl.a. også en del af Gendarmstien, som har et flot og naturskønt stykke langs med Høruphav. Skov og hav der grænser op til hinanden. Altså endnu flere point på plussiden. Afstressende varieret natur, mulighed for erfaringsdannelse via sansning og kropslig bevægelse og samtidig lidt historisk input. Herunder kan I følge linket til Sigurd Barretts børnevenlige fortolkning af den del af danmarkshistorien, der netop handler om tiden omkring 1.Verdenskrig og det at få trukket en grænse, – den grænse som gendarmerne gik og bevogtede fra 1920-1958. Det giver også mening for motorikvejlederen i mig, at der indimellem er noget melodi og sang indover, da en del af vores sansemotoriske udvikling også handler om vores egenrytme og medfølgende evne til at kunne følge en udefrakommende takt, samt viden om, musik og sangs positive afsmittende effekt på hjernen. Endnu et fokus jeg gerne vil uddybe for jer i senere blogindlæg. Læn jer nu tilbage og lyt til “Man må trække en grænse”.

Sigurd Barrett – Man må trække en grænse

https://www.youtube.com/watch?v=Dp5CwlAAypA

Gendarmstien præsenteres fint ved at følge nedenstående:

https://www.youtube.com/watch?v=3MExeUVkblg

I weekenden var vi endnu et par ture nede ved vand og skov. Det er altid energifornyende. Og andre havde fået samme ide. Det er skønt at kunne mødes omkring og dele glæden ved at færdes i naturen – samme tid og samme sted. Smil og hilsner på vejen. Tiden virker flygtig og uendelig. Tid til nærvær og tid til ro, – følesansen er i sit es. Vi hørte også en familie i søndags, som legede 1-2-3 kroner mellem træstammerne på en af de stejle og store skråninger. Vi så kun nogle af dem, men fornemmede helt tydeligt suset og den smittende glæde af fællesskab. Efterårsferien er stille ved at rinde ud, og I kan lige nå et smut ned og slå jer løs i leg og fantasi, drømme jer langt væk fra hverdagens jag og travlhed ved dette skønne sted.