Hørup SFO, “Stedet For Os”
Vi vil gerne byde velkommen til Hørup SFO.
Hvad er en skolefritidsordning?
En skolefritidsordning er en institution på lige fod med en børnehave, men der er alligevel forskel!
I og med at børnene på en skolefritidsordning er ældre – og i de fleste tilfælde mere selvstændige – er dagen på en skolefritidsordning ikke så struktureret som I kender det fra børnehaven. F.eks. må man frit færdes på de forskellige stuer og værkstedet og tage del i de beskæftigelser, der tilbydes. Man må også, efter aftale med en voksen, gå uden for legepladsen.
Administration
Hørup SFO er en kommunal institution fordelt på to huse – ”Det Nye Hus” og ”Det Gamle Hus” – med et børnetal på ca. 130 børn i alderen 0. klasse til og med 2. klasse. SFO´en tilbyder såvel et morgenmodul som et heltidsmodul.
Børn fra børnehaveklasse og 1. klasse holder til i Det Nye Hus, som ligger ud til parkeringspladsen og børn fra 2. klasse holder til i Det Gamle Hus, som er beliggende bag hallen.
Det daglige arbejde varetages af en leder i samarbejde med det øvrige personale og forældrerådet.
SFO – en del af skolen
Pædagogerne på Hørup SFO er igennem årene blevet en integreret del af skolen. I dag er der tilknyttet skolepædagoger i henholdsvis 0. og 1. klasse.
Udover disse har Hørup SFO AKT-pædagoger som ligeledes er tilknyttet indskolingen.