Høruphav Havn og Brolaug
I sejlklubben Høruphav Brolaug er vi et kollektiv af sejlere og fiskere, der skaber fælles rammer og aktiviteter for udøvelsen af vores interesse for sejlsporten, og som i fællesskab ejer og driver Høruphav Havn.
Havnen er beliggende på sydkysten af Als i Høruphav ved Sønderborg bugt; kort 152 ( Lillebælt sydlige del) og kort 154 (Flensborg Fjord). Den er beskrevet i Danmarks Havneportal: www.havneportal.dk.
Havnen har 300 bådpladser med gæstepladser lang-skibs ved sydlige broer og sydlige del af midterste bro samt ved pæle med grønne skilte.
Havnen er privat og ejes af Høruphav Brolaug.
Anløbsforhold
Kan i sommerhalvåret besejles under alle vind- og vejrforhold. Havnen er fyrbelyst og broerne oplyste.
Grunden ved Trillen sydvest for havnen er afmærket med rød stage. Kabel ved havnen fra Als til Kegnæs.
Største skibe i havnen: Længde 25 m, bredde 6 m og dybde 2,8 m. Både med motor skal benytte denne i havnen