Høruphav strand
Stranden ligger ud til Hørup Hav. Gendarmstien ender her. Der er adgang til stranden ad Færgegang, fra lystbådehavnen, samt andre veje og stier fra Hørup Hav by. Der er parkeringsplads ved lystbådehavnen. Bag ved stranden ligger Høruphav by, helårshuse og sommerhuse. Vest for badevandsområdet ligger skoven ”Lambjerg Indtægt” samt et mose- strandengsområde ”Trillen”.
Badevandsområdet er ca. 300 m langt, og den strandbred der er ca. 1 – 2 m bred. Der ligger enkelte store sten lige i starten af området v. lystbådehavnen. Bundforholdene i vandet, er sandbund inde ved kysten og sten længere ude. Afstanden til en vanddybde på 2,0 m fra vandkanten er ca. 65 m. Der ligger mange små både i vandkanten, og der er opsat 8 stk. badebroer og en rampe, ude i vandet ligger en ”tømmerflåde”.
Trillen
Trillen ligger på modsatte side af lystbådehavnen. Badevandsområdet strækker sig helt ind mod Sønderborg, men det er langt fra alle steder man kan bade. Der kan nogle steder være mere sten end sand. Det er mest de første 500 meter der benyttes som badeområde.
Selve trillen har dog nogle gode steder, hvor stenene er fjernet og der er sandstrand ud i vandet.