Mommark havn og strand
Mulighed for at fange ørreder, hornfisk og multer. Fra havnen fiskes der mod syd. Fiskeri fra badestranden er ikke tilladt i badesæsonen fra 15. maj – 15. august. I den periode henvises der til den sydligste del af stranden.
Der ligger en særfredning for området fra stranden på sydsiden og 1 km nordpå. Svendsmølle hedder bækken som er fredet i en radius af 500 meter fra udmundingen. Går fra 16 september til 15 Januar. I det tidsrum må der overhovedet ikke fiskes i området. Og området dækker hele marinaen og ud på molen.
Mommark er et vidunderligt sted for lystfiskere. Det spændende fiskevand strækker sig over ca. 2 km kyst, hvor der kan fiskes med både spinde og flue. Sæsonen for ørreder er: Marts til maj og september. Fladfisk primært fra sidst i april til medio juli og igen fra medio august til medio november.
Torsk fiskes fra april til juni og igen fra oktober til november. Eventyret med hornfisk ligger primært i perioden maj til juni.
Fredninger
Havørreden i gydedragt, er fredet i perioden 16. september til 15. januar.
Kun blanke havørreder med løse skel, er lovlige at hjemtage i fredningsperioden.
Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt genudsættes.
Se evt. Kortet
Mommark Strand ligger samme sted
#mommark #strand #lystfiskeri #fisk #badestrand #als #sydals