Kystfiskeri

Her finder du nogle af de rigtig mange gode kystfiskeristeder på Als, og omkring Sønderborg, hvor du selv kan fange din aftensmad.

Als

Rundt lang de smukke kyster på Als ligger der nogle fantastiske fiskesteder, men husk at alle steder er du påkrævet et fisketegn. Det statslige fisketegn er påkrævet af alle lystfiskere over 18 år til og med 64 år, der vil fiske ved kysten og på havet, samt i vande med forbindelse. Statens fisketegn kan købes på hjemmesiden www.fisketegn.dk. Alle strandområder på Als er offentlige område. Hverken enkeltpersoner eller klubber kan derfor beslaglægge en strand eller andre større strækninger. Vis hensyn til dem som bader, sejler samt andre lystfiskere. Følg altid gældende regler for mindstemål og fredningstider. Fangede fisk, der er fredet eller under mål, skal straks sættes ud igen.

FLYDENDE VED ALS

Farvandet mellem Als og Sundeved byder på masser af beskyttede pladser, der er ideelle til fiskeri fra flydering eller kajak. Der er samtidig muligheder for et rigtig godt fiskeri i specielt vinterhalvåret. På den åbne østkyst er der færre dage om året, hvor det er forsvarligt at tage ud, men er der først en god periode, er det en fed fornemmelse at ligge med bagdelen i vandskorpen en kastelængde ude og kunne dække både det lave vand og det dybere vand uden for revlerne. En flok af de lokale flyderingsfiskere har lavet en underafdeling af foreningen Syddanske Lystfiskere, der kalder sig Alsflyderne. De har åbent for nye medlemmer, og er man nysgerrig efter denne slags fiskeri, eller synes man bare, det er hyggeligt at dyrke sin hobby med ligesindede, er der her en god mulighed for at møde andre flydere i det alsiske. Særlige pladser der er velegnede til flyderings/kajakfiskeri er Hørup Hav (pas på fredningsbæltet på nordsiden ved Vibæk), Sandvig, Augustenborg Fjord og mange af de små vige på inderkysten langs farvandet mellem Jylland og Als. Gå ind på forsiden og søg efter fishing eller kystfiskeri for flere resultater.

Info:

Fredninger Vi anbefaler at bruge Havørrd.com til at se og læse om fredningszoner, når man står ved vandet.

Hvad kan du ellers finde på sydals.dk?

Informationer om ShoppingJobannoncerLandsbyer på AlsKalender, Oplevelser, OvernatningSeværdigheder og meget andet…